Stjerne kollapser på scenen

Heather McDonald faldt om midt under stort show lørdag aften

Den amerikanske komiker Heather McDonald
Den amerikanske komiker Heather McDonald
Udgivet Opdateret

Den amerikanske komiker Heather McDonald var ude for en uhyggelig oplevelse lørdag aften. 

Hun kollapsede simpelthen foran sit publikum under et show i en udsolgt arena i Tempe, Arizona i USA.

Det skriver TMZ.

Faldt bevidstløs

Heather McDonald havde netop joket med, at hun er blevet vaccineret mod corona, da benene forsvandt under hende, og hun faldt bevidstløs om. 

Hun har efterfølgende beklaget dybt overfor sit publikum i en 'story' på Instagram.

Her ser man hende også med det, der meget vel kunne udvikle sig til et gedigent, blåt øje.

Følte sig svimmel

Overfor TMZ forklarer Heather McDonald, at hun følte sig lidt svimmel på scenen, og at hun efter episoden blev bragt til et hospital i ambulance.

Hun siger også, at hun er blevet grundigt undersøgt, uden at der er blevet påvist en årsag til kollapset. 

Har medvirket i flere film

Ud over at være kendt som komiker, har Heather McDonald også medvirket i flere film. Blandt andet 'White Chicks'.

Hun har desuden skrevet adskillige bøger. 

Powered by Labrador CMS