Stjerne hastet på hospitalet

Brandy Norwood fik det pludselig dårligt i sit hjem i Los Angeles

Udgivet Opdateret

Den amerikanske pop-stjerne og skuespiller Brandy Norwood måtte tirsdag eftermiddag i al hast indlægges på et hospital i Los Angeles.

Det skriver TMZ.

Ramt af ildebefindende

Ifølge mediet blev Brandy Norwood ramt af et ildebefindende i sit hjem, og der blev ringet efter en ambulance.

Det er endnu uklart, hvad det forårsagede tilstanden, men stjernen fortæller dog selv i en story på Instagram, at lægerne har talt om dehydrering.  

Takker for bønner og støtte

- Tak til min elskede familie, venner og starz, fordi I sendte kærlighed og lys min vej. Jeg følger lægernes ordrer og får den hvile, jeg har brug for på grund af dehydrering og lavt energiniveau. Tak for jeres bønner og støtte. Tak til jer alle, vi ses snart, skriver hun.

Brandy Norwood er blandt andet kendt fra sitcom-serien 'Moesha' og ikke mindst for sang-hittet 'The Boy Is Mine', der har indbragt hende en Grammy. 

Brandy Norwood
Brandy Norwood
Powered by Labrador CMS