Annonce
Stjerne fra “Løvernes Konge” er død
Han var især kendt fra to amerikanske tv-serier - og stemmen i "Løvernes Konge".
Annonce
Skuespilleren Robert Guillaume er død. Han blev 89 år, skriver CNN.
Han døde tirsdag i sit hjem i Los Angeles efter længere tids kamp mod prostatakræft.
Hustruen Donna Guillaume var ved hans side, da skuespilleren døde.
Annonce
Gennembrud i tv-serier
Robert Guillaume fik sit gennembrud som butleren “Benson”. Først i den amerikanske tv-serie “Soap” og året efter startede serien “Benson”.
I 1994 fik han rollen som Rafiki i “Løvernes Konge”, hvor han lagde stemme til figuren.
Robert Guillaume har i sin karriere vundet to Emmy Awards.
Robert Guillaume døde blot en måned før sin 90 års fødselsdag.
Han efterlader sig sin hustru og fire børn.