Star Trek skuespiller død

Den amerikanske karakterskuespiller Joanne Linville er gået bort 93 år gammel

Den amerikanske karakterskuespiller Joanne Linville døde søndag den 20. juni i sin hjemby Los Angeles. Hun blev 93 år gammel. Foto: Mpnc/Backgrid/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske karakterskuespiller Joanne Linville er gået bort. Hun døde søndag den 20. juni i Los Angeles.

Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.

The Enterprise Incident

Joanne Linville har spillet med i et hav af film. Både på det store lærred og TV-baserede.

Mest kendt blev hun nok for sin medvirken i Star Trek episoden ‘The Enterprise Incident’ hvor hun havde rollen som ‘Romulan-commander Linville’.

Hun var også med i film som ‘Scorpio’, hvor hun spillede sammen med Burt Lancaster, samt i ‘A Star Is Born’, der havde Barbra Streisand og Kris Kristofferson på rollelisten.

Ydermere så man hende i adskillige gæsteoptrædener i serier som for eksempel ‘Hawaii Five-O’, ‘Gunsmoke’, ‘Columbo’ og ‘L.A. Law’.

Underviser og forfatter

Joanne Linville bidrog også til at lære andre op i skuespillets ædle kunst. I 1985 var hun for eksempel med til at grundlægge skuespillerskolen ‘Stella Adler Academy’ i Los Angeles, ligesom hun i 2011 udgav bogen ‘Seven Steps to an Acting Craft’.

Joanne Linville efterlader sig sin eksmand, den Oscar nominerede filminstruktør Mark Rydell, deres to fælles børn, tre børnebørn og et oldebarn.

Hun blev 93 år gammel.

Powered by Labrador CMS