Stadig brandvarm
Han gik fra ukendt til verdensstjerne på kort tid, og hans mest berømte sang er stadig elsket 50 år efter sin udgivelse. Den 2. oktober fylder Don McLean 75 år.
– Bye-bye Miss American Pie. Drove my Chevy to the levee but the levee was dry.
Det er linjer fra megahittet “American Pie“, som i næsten 50 år har været med til at beskrive USA.
Artiklen fortsætter under videoen
Og en sang, som for mange hænger uløseligt sammen med den amerikanske sanger, musiker og sangskriver Don McLean.
Han fylder 75 år fredag den 2. oktober.
Barske realiteter
Don McLean blev født lidt nord for New York City af en katolsk mor og en protestantisk far.
Don McLean lærte tidligt livets barske realiteter.
Få måneder efter familiens første ferie sammen døde Don McLeans far.
– Han var en jordbunden og hårdtarbejdende mand, fortalte han om faderen til The Hearld i 2018.
McLean var ved sin fars død kun 15 år gammel.
Det var hans fars ønske, at McLean skulle færdiggøre sin high school. Det løfte opfyldte han som 18-årig.
Herefter besluttede McLean sig for at gå den musikalske vej.
Gennembrud
I 1971 fik han sit gennembrud med sangen “American Pie“.
Den dengang unge mand gik på kort tid fra at være en ukendt trubadur til en verdenskendt musikstjerne.
McLean kan ikke selv sætte en finger på, hvorfor sangen er blevet så populær.
– Jeg ved det ikke. Men den bliver brugt til så meget, måske fordi den har mange niveauer, sagde McLean til den amerikanske journalist Dan Rather tilbage i maj.
“American Pie” har indskrevet sig i musikhistorien og blev optaget i Grammyens Hall of Fame i 2002.
I 2016 blev McLean skilt fra sin hustru, Patrisha McLean, som han har to børn med.