Sportsstjerne død: Led af ond sygdom
Den canadiske ishockey-legende er en af de mest vindende i den nordamerikanske liga.
11 gange i løbet af sin lange karriere i den nordamerikanske ishockey-liga NHL kunne Henri Richard løfte det såkaldte Stanley Cup-trofæ, og det er noget af en bedrift i en notorisk hård sportsliga.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Derfor er det heller ikke overraskende, at det er store nyheder, når Montreal Canadiens – Richards hold i samfulde 20 sæsoner – oplyser, at den karismatiske fransk-canadier nu er død.
Han blev 84 år gammel, skriver klubben selv i sin mindetekst.
“Som en ihærdig spiller med en uforlignelig beslutsomhed og udholdenhed lod Henri ikke sin størrelse diktere, hvordan han skulle spille ishockey, så han endte med at overtage rekorden for flest kampe for holdet“, skriver Canadiens blandt andet.
Hos Montreal-klubben spillede Henri Richard blandt andre sammen med sin bror Maurice, og de blev kendt som “de flyvende franskmænd”. For omtrent fem år siden kom nyheden dog frem, at Henri var syg.
Alzheimer’s sygdom.
Henri Richard overleves af sin kone Lise, hans børn Michèle, Gilles, Denis, Marie-France og Nathalie, 10 børnebørn og fire oldebørn samt tusinder af hockeyfans.