Søsteren sørger over sangers død

Hun og resten af familien er sønderknuste

Udgivet Opdateret

Sangeren Linda Lewis, hvis karriere strakte sig over fire årtier, er død. 

Det er Lewis' søster, Dee Lewis Clay, som på Facebook oplyser, at hun er sovet stille ind i sit hjem. 

"Det er med den største sorg, at vi deler denne nyhed om vores elskede, smukke søster," lyder det blandt andet i opslaget. 

Linda Lewis blev 72 år.

Beder om fred og ro

Søsteren beder offentligheden om fred og ro, så familien kan få lov til at sørge "i denne forfærdelige tid". 

Sangeren har i årenes løb sunget sammen med store stjerner såsom David Bowie og Rod Stewart. 

Og hun står bag hittet Rock-A-Doodle-Doo fra 1973. 

Powered by Labrador CMS