Sofie Linde afslører: -Det skal datteren hedde
Sofie Linde afslørede datterens navn i P4-programmet "Mads og monopolet".
Om få måneder skal X Factor-vært Sofie Linde føde.
Hun og Joakim Ingversen skal være forældre for første gang. Og de venter sig en datter.
Afslører datterens navn
Nu afslører Sofie Linde navnet på datteren:
– Altså jeg har jo haft navnet parat altid. Hun skal hedde Trine, fortalte Sofie Linde i P4-programmet “Mads og monopolet” i følge BT.
Sofie Linde fortalte desuden, at hun ikke er vild med at være gravid:
– Når man er gravid, kan man ærligt talt godt føle sig ligesom en chauffør, hvor der er en blaffer, der har hængt ved. Og jeg er en af de få, der bare ikke synes, det er særlig fedt at være gravid. Jeg synes ikke, det er fedt, sagde Sofie Linde i programmet.
Parret skal giftes
Parret skal også giftes. Det afslørede Sofie Linde 31. januar i “Natholdet” på TV2:
– Det kører derudaf. Jeg skal giftes sgu, røbede hun over for Anders Breinholt.
Dengang var der stadig ikke sat en dato på brylluppet.
X Factor-vært skal føde i det nye år
Hvornår Sofie Linde har termin er ikke meldt ud:
– Jeg skal føde i det nye år. Det kommer ikke til at gå ud over X Factor, sagde Sofie Linde i en kortfattet meddelelse i august til Kendte.dk.