Sød kongelig tradition: Fødselstræer til børnene

Prins Joachim fortæller om en speciel tradition. I haven på chackenborg Slot er der plantet et træ for hvert af prinsens børn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Joachim, prinsesse Marie og børnene bor som bekendt ikke mere på Schackenborg Slot. De har dog stadig en tilknytning til slottet.

Og én speciel arv står stadig på Schackenborg Slot. Prins Joachim fortæller nemlig til schackenborg.dk, at der i haven står fire helt særlige og smukke træer:

– På hvert af mine børns fødselsdage, har jeg fået plantet et træ til dem i haven. Man er jo selvfølgelig aldrig herre over præcis hvornår, et barn fødes, så derfor har jeg i god tid inden hver fødsel både valgt træet og dets placering, så alt var klart, når dagen kom. Hvert barn har sit eget træ.

– Prins Nikolais træ er en blodbøg, der blev plantet den 28. august 1999. Da prins Felix kom til verden den 22. juli 2002 blev der plantet et smukt tulipantræ. Fem år efter, den 4. maj 2009, plantede vi et akacietræ, da Prins Henrik blev født. Og det sidste træ i haven blev sat i jorden den 24. januar 2012. Det er Prinsesse Athenas canadiske løn, der fra midten af september hvert år står i helt skarpe røde farver i Schackenborgs have, fortæller prins Joachim til schackenborg.dk.

Powered by Labrador CMS