Skulle hilse fra kongen
Kronprins Haakon fortalte nyt om sin far under gallamiddag torsdag aften
Den Italienske præsident Sergio Mattarella er øjeblikket på officielt besøg i Norge.
Og da kong Harald i øjeblikket er indlagt på Rigshospitalet i Oslo, hvor han er i behandling for en infektion, er kronprins Haakon trådt i hans sted, og er vært ved besøget.
Kom med godt nyt
Således også ved en gallamiddag til ære for Sergio Mattarella på slottet i Oslo torsdag aften.
Her overbragte han en hilsen fra kongen og kom samtidig med godt nyt om sin far, skriver VG.
- Som De ved, har kongen meldt afbud i dag på grund af sygdom. Det beklager han, sagde kronprinsen i sin velkomsttale og tilføjede, at kongen heldigvis er i bedring.
Sygemeldt ugen ud
- Han har bedt mig overbringe sine varmeste hilsner til Dem alle, lød det videre fra kronprinsen.
Kong Harald er foreløbig sygemeldt ugen ud.