Skuffelse på Buckingham Palace

Udmelding fra Meghan og Harry har ikke skabt udelt begejstring i den britiske kongehus.

Udgivet Opdateret

Der har i et stykke tid huseret rygter om, at prins Harry og hertuginde Meghan kunne finde på at trække sig delvist fra det royale liv samt rykke teltpælene op og flytte på den anden side af Atlanten. I går blev disse rygter så bekræftet af parret selv i en erklæring, som også blev bragt på deres Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under videoen

“Vi har en intention om at træde tilbage som ‘fremtrædende’ medlemmer af den royale familie og arbejde for at blive økonomisk uafhængige, mens vi fortsætter med fuldt ud at støtte hendes majestæt dronningen“, fremgår det blandt andet af erklæringen.

De nævner desuden, at de fremadrettet planlægger at balancere deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika

Meddelelsen kom uden, at nogen som helst, heller ikke dronning Elizabeth, prins Charles eller prins William, var informeret på forhånd, og det har ifølge BBC skabt stor skuffelse på Buckingham Palace.

Embedsmænd ved hoffet har ifølge mediets royale korrespondent Jonny Dymond sagt, at de er “skuffelse” og det kategoriserer han som en ‘temmelig stærk’ vending.

“Det indikerer en reel følelse af skuffelse på paladset. Måske ikke så meget på grund af budskabet fra Meghan og Harry, men snarere på grund af måden, det kom frem på og den manglende information. Dette er helt klart en stor konflikt mellem Harry og Meghan på den ene side og resten af den royale familie på den anden”, siger han.

Et kompliceret emne

BBC skriver også, at der ifølge en talskvinde fra Buckingham Palace var drøftelser igang omkring hertugparrets ønsker om at træde i baggrunden på et tidspunkt men også, at disse var på et meget tidligt stadie.

“Der er forståelse for deres ønske om en anden tilgang til at være kongelige, men det er et kompliceret emne, der vil tage tid at gennemarbejde”, har talskvinden forklaret.

Parret og deres nu godt syv måneder gamle søn har netop afsluttet et seks uger langt ophold i Canada.

Efter at være vendt tilbage til Storbritannien tirsdag den 7. januar besøgte Harry og Meghan Canadas Højkommission i London for at takke landet for at være vært for dem. Her påpegede de blandt andet den fantastisk varme og gæstfrihed, de oplevede fra den canadiske befolkning under deres ophold i landet.

Powered by Labrador CMS