Skuespiller taler over sig: -Ja, prinserne er med
Prinserne har statistroller i den kommende Star Wars-film. Det kom en skuespiller til at røbe i et radiointerview.
Prins William og prins Harry besøgte sidste år optagelserne til den nye Star Wars-film.
Rygterne har svirret længe om, hvorvidt prinserne er med i filmen. Men nu bliver det bekræftet, skriver Variety.
Skuespiller taler over sig
Skuespilleren John Boyega talte over sig i BBC Radio 4-programmet “Today”.
Og jo, prinserne havde statistroller som Stormtroopers i Star Wars.
Radioværten spurgte ind til de rygter om prinserne, som skuespilleren blev spurgt ind til sidste gang han blev interviewet på BBC:
– Jeg tror, de klippede den scene ud. Jeg har fået nok af de der prins William-hemmeligheder, mand. De kom til settet. De var der, mand. Jeg er træt af at skjule det, sagde John Boyega.
– Ja, de var på settet, slår han fast.
Filmen “The last Jedi” har premiere i de danske biografer til december. Og så må tiden jo vise om prins Harry og prins William er gemt bag “masker”.