Skuespiller kendt som gnaven læge i vildt populær tv-serie er død
Han blev 75 år gammel - og var gennem rigtig mange et fast indslag på din fjernsynsskærm. Nu er den karismatiske amerikanske skuespiller David Ogden Stiers desværre død på grund af kræft i blæren.
Har man set tv-serien M*A*S*H, har man set David Ogden Stiers folde sig ud i den rolle, der formentlig kom til at definere ham som skuespiller for langt de fleste mennesker.
I dag meddelte MKS Talent Agency, der repræsenterede den amerikanske skuespiller, at han er død, 75 år gammel.
David Ogden Stiers døde om morgenen 3. marts 2018 af kræft i blæren, lyder det fra MKS Talent Agency.
Læge i vildt populær tv-serie er død
M*A*S*H blev sendt på amerikansk tv fra 1972 til 1983, men den er blevet vist i lande langt væk fra USA, også i Danmark, hvor man har kunnet følge livet på et militærhospital under Korea-krigen.
Det sidste afsnit blev, ifølge New York Times, set af 125 millioner amerikanere.
David Ogden Stiers spillede kirurgen Charles Winchester III i serien, og de fleste husker nok karakteren for at være både snobbet og arrogant, men som så mange skuespillere før og efter ham, var det altså kun en rolle.
Var både generøs og kærlig
Privat var David Ogden Stiers kendt for at være alt andet end snobbet og arrogant, og foruden skuespillet dirrigerede han også, når Oregons Newport Symfoniorkester spillede.
I nekrologen fra Newport Symphoni udtaler Music Director David Flatt, at det er med knust hjerte, at man her har modtaget nyheden om Stiers’ død.
– Han var generøs, kærlig og en inspiration. Vores orkester var her ikke i dag, var det ikke for ham og hans støtte i de sidste tre årtier, siger David Flatt i nekrologen.