Skuespiller er klar til springe ud som prinsesse

Rygterne har svirret i flere måneder - og nu tyder meget på, at den smukke og succesfulde skuespiller Meghan Markle så småt er i gang med at rykke sine pakkenelliker over til prins Harry i London.

Det er desværre for tidligt endnu at sige: “Prins Harry har forlovet sig” – men mon ikke, at der snart sker noget? Her ses Meghan Markle i rollen som Rachel Zane i Suits. Foto: USA Network/Scanpix
Det er desværre for tidligt endnu at sige: “Prins Harry har forlovet sig” – men mon ikke, at der snart sker noget? Her ses Meghan Markle i rollen som Rachel Zane i Suits. Foto: USA Network/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry har forlovet sig med Meghan Markle. Det er præcis den sætning, vi allesammen gerne snart vil læse.

Og meget tyder da også på, at det er under opsejling – det royale bryllup på den anden side af Nordsøen.

Siden prinsen viste sin skuespillerinde og givetvis kommende hustru frem for offentligheden for få måneder siden, er rygterne kun blevet endnu mere intense.

Hundene sover i sengen

Og nu forlyder det, at Meghan Markles to elskede hunde, Guy og Bogart, er ved at blive præpareret til at rykke østpå.

Lige nu bor hundene – en labrador og en beagle – hjemme hos Meghan Markle i Canada, men det ændrer sig formentlig snart.

– Meghan er meget tæt på de to hunde. Hun lader dem sove i sin seng, og de spiser udelukkende økologisk mad af højeste kvalitet, fortæller en nabo til avisen The Sun.

Engelske flag på tæppet

Ifølge avisen – og dermed omtalte nabo – er der allerede gået en lille smule kongehus i den hos Meghan Markle.

– Hun har købt Union Jack-tæpper til hundene, så de kan holde varmen, refereres det i avisen. Og fortsætter:

– Når hun ikke er hjemme, så får hun en ven til at Facetime hundene, så hun kan se dem – og omvendt.

Klar til at rykke til London

Det er ifølge avisen endnu et tegn på, at Meghan Markel for alvor er på vej ind i prins Harrys liv.

– Den kendsgerning, at hun mentalt er begyndt at forberede hundene til at rykke til England, er det klart mest tydelige tegn på, at hun ser sin fremtidige bolig i London, sammen med Henry,

Sådan siger den kilde, som The Sun har talt med – men som altså ikke vil stå frem med navns nævnelse.

Ingen bagatel at flytte

En flytning fra Canada til England er i øvrigt ikke nogen bagatel.

Den skal mærkes med en mikrochip, ligesom den kan have en vaccination for hundegalskab og opfylde en række andre medicinske krav.

Kensington Palace nægter over for The Sun at kommentere overgangen.

Dette billede på Instagram viser en af Meghan Markles hunde – Bogart – iført Union Jack:


Powered by Labrador CMS