Skuespiller død
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort
Den ikoniske hårde negl fra tv-serierne ‘Hawaii Five-O’ og ‘Laredo’ samt miniserien ‘Rich Man, Poor Man’, William Smith, er død.
Han døde tidligere på ugen på Motion Picture & Television Country House and Hospital i Woodland Hills, Los Angeles, USA.
William Smith blev 88 år gammel. Dødsårsagen er ikke offentliggjort.
Det skriver flere amerikanske medier – her under New York Post.
William Smith begyndte sin lange Hollywood-karriere som børneskuespiller i 1940’erne, da hans familie flyttede til det sydlige Californien.
Bodybuilder-award
Han blev i øvrigt hædret med en ‘Lifetime Achievement Award’ fra Academy of Bodybuilding and Fitness og optaget i Muscle Beach Venice Bodybuilding Hall of Fame i 2010.
Sammen med sin kone gennem 31 år, Joanne Cervelli Smith, efterlader William Smith sig sine to børn, William E. Smith III og Sherri Anne Cervelli.