Skuespiller død: Var med i mere end 100 film
Skuespilleren Dick Miller døde torsdag i en alder af 90 år.
Du kender ham nok fra film som Gremlins, The Terminator eller måske Pulp Fiction, for han var en “driftig” herre med mere end 100 film og tv-serier på sit CV.,
Nu er skuespilleren Dick Miller død, 90 år gammel. Det skete torsdag i Toluca Lake, California, USA. Det skriver flere amerikanske netmedier, herunder Variety.
Joe Dante, der blandt andet har instrueret Gremlins, har arbejdet sammen med Dick Miller i mange film. Faktisk har Dick Miller spillet med i samtlige de film, Joe Dante har instrueret.
På Twitter forklarer Joe Dante hvorfor:
“…Jeg prøvede altid at finde en rolle til Dick – ikke bare fordi, han var min ven, men fordi jeg elskede at se ham spille! Han havde mere end 100 medvirkender bag sig, i film og tv-serier, ikke dårligt for en fyr, som stort set aldrig fik en hovedrolle.”
Dick Miller efterlader sig en hustru, en datter og et barnebarn.