Skuespiller død af hjerteanfald
Døde ombord på en båd i Tyrkiet
Tidligere bodybuilder og skuespiller Mike Mitchell, der spillede med i filmene 'Gladiator' og 'Braveheart' er død, 65 år gammel.
Det oplyser en repræsentant for familien til det amerikanske kulørte medie TMZ.
Mike Mitchell døde fredag ombord på en båd i Tyrkiet.
Familien formoder, at Mike Mitchelldøde af naturlige årsager. Men der er ikke sluppet mere ud om skuespillerens pludselige død.
"Den pludselige død af en ærlig person, en rigtig skuespiller, en sand ven, min kære ven, berører os dybt. Jeg har altid været stolt af at være din manager. Jeg ønsker at din kære kone, Denise Mitchell, og jeres børn får ro. At lære dig at kende og vinde dit venskab er uvurderligt. Sov i lyset", lyder det fra familiens repræsentant.
Mr. Universe
Mike Mitchell begyndte sin karriere som bodybuilder og vandt blandt andet titlen Mr. Universe.
I sin karriere vandt han hele fem gange titlen Masters Mr. World og modtog i 2010 udmærkelsen 'The Living Legend Award'.
I 2006 blev han efter han vandt sin femte World Fitness-titel ramt af en serie alvorlige hjerteanfald.