Skuespiller død af demens
Skuespilleren Allan Rich er død. Han blev 94 år gammel.
Allan Rich, der har haft en langstrakt karriere i underholdningsbranchen, døde i weekenden.
Han blev 94 år gammel.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det skriver TMZ.
Allan Rich gik bort i sit hjem i New Jersey. Han boede i beskyttede boliger på Lillian Booth Actors Home, som tilgodeser ældre, der har haft job som skuespiller.
Familien har oplyst, at den 94-årige døde af nogle komplikationer som følge af fremskreden demens.
Selv om Allan Rich aldrig landede hovedrollerne, så har han i løbet af sin karriere excelleret i mange biroller, der har tjent ham godt.
Hans karriere begyndte allerede i 1940’erne, men det var i 1960’erne, at han i nogle årtier havde fokus på roller i film og tv-serier. Særligt er han kendt for sine medvirken i Serpico.
Men han har også kendte titler som Kojak, Det lille hus på prærien, The Incredible Hulk og Magnum PI på CV’et blandt mange andre.
I 1990’erne blussede hans karriere op efter noget tid i skyggen. Han var blandt andet med i den anerkendte film Amistad.
Mestendels har Allan Rich fået roller med en vis autoritet som dommere, advokat eller lignende, da hans stemme egnede sig godt til netop disse.
Da han startede sin karriere, brugte han af gode grunde det meste af sin arbejdstid på de skrå brædder.
Men i den tid blev han pludselig blacklistet i Hollywood, fordi han ansås for at være kommunist. Senere blev hans navn noteret på den såkaldte ‘Red Channels’-liste.
Alt dette fordi han forsøgte at hjælpe en sort mand, der blev anklaget for en voldtægt, han ikke stod bag.
Det betød heldigvis ikke, at Allan Rich var nødt til at lægge skuespillet på hylden, for med mere end 100 titler bag sig, har han sat sit præg på underholdningsbranchen.