Skønne billeder: Sommertogtet fortsætter

Dronningens sommertogt fortsætter fredag i Nyborg.

Dronning Margrethe er gået i land i Nyborg. KLIK FOR SKØNNE BILLEDER. (Foto: Scanpix)
Dronning Margrethe er gået i land i Nyborg. KLIK FOR SKØNNE BILLEDER. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Kongeskibet Dannebrog med dronning Margrethe ombord har fredag formiddag lagt til i Nyborg.

Klokken 10 gik dronningen i land i den fynske købstad, hvor mange mennesker var mødt op for at hilse på landets regent.

Se skønne billeder fra formiddagen i galleriet over artiklen.

Besøget i Nyborg er en del af dronningens sommertogt, der tidligere på ugen bragte Margrethe til Køge.

Det skal der ske

Der venter majestæten et herligt program, når hun besøger Nyborg, hvorfra hun igen skal på karettur.

Der kræses virkelig for dronningens interesser, når man slår blikket over programmet for hendes besøg. Hun skal blandt andet besøge udgravningerne på Torvet og hun skal overvære en balletforestilling fra Village Ballet-Nyborg på plænen foran Nyborg Bibliotek.

Slutter med brag

Dronning Margrethe slutter dagen af tilbage på Kongeskibet Dannebrog. Ved syvtiden inviterer dronningen igen til reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog.

Et par timer senere bliver dronningen sendt fra Nyborg med et brag, da der bliver affyret fyrværkeri.

Dronningens fulde program fra besøget i Nyborg kan ses her.

Powered by Labrador CMS