Skærm går i sort: Sådan kan du se Netflix
Netflix er blevet for moderne til en del fjernsyn.
Hver evig eneste dag konsumerer danskere Netflix-programmer som var der ingen imorgen. Serier, film og dokumentarer er i høj kurs, men hvis man har et gammelt TV, så kan det godt være, at man skal til at være nervøs.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det er nemlig kommet frem, at flere gamle TV-modeller i fremtiden ikke længere kan understøtte Netflix, selvom de engang har kunnet. Og hvad betyder det? Ja, det betyder i al sin enkelthed, at du kan risikere, at du ikke længere kan se Netflix på dit smart-TV. Det skriver News.com.
Samsung har været fremme og sige, at Netflix ikke længere vil være tilgængelig, hvis dit TV er fra 2010 eller 2011. Og det kritiske tidspunkt, hvor Netflix ikke længere er tilgængeligt vil være den 1. december 2019.
Så hvis man skal have gjort sine serier og film færdige, så er det med at spænde livremmen og få slået benene op på bordet, fordi Netflix kan meget snart være fortid.
Sådan kan du beholde Netflix
Samsung skriver dog, at du stadigvæk kan se Netflix på de aldrende smart-TV’er, hvis altså du ser Netflix over for eksempel en PlayStation eller en chromecast. Men bruger du fjernsynets indbyggede app – så er det altså ikke muligt at æde sig gennem Netflixs indhold.
Men det er ikke kun Samsung, der er blevet ramt af Netflix-problemer. News.com skriver nemlig, at Panasonic også kan være ramt – her drejer det sig om Panasonic Viera-modellerne, der er fra 2013 eller ældre.
– Samsung blev for nylig underrettet af Netflix om, at fra den 1. december 2019 vil Netflix-appen ikke længere blive understøttet på udvalgte Smart TV-modeller fra 2010 og 2011, der er solgt i Canada og USA. Forbrugere med disse udvalgte modeller vil få en notifikation fra Netflix, som informerer dem om denne ændring, når de åbner app’en på deres Smart TV. For forbrugere med disse modeller er der stadig mange andre enheder, der kan forbindes til et Smart TV, hvor det er muligt at tilgå Netflix-appen. For at se en liste med enheder, der understøtter Netflix, besøg netflix.com/compatibledevices, oplyser Samsung i en e-mail til Kendte.dk.
Der findes en måde, hvor du nemt kan finde ud af om dit TV vil miste evnen til at se Netflix. Du kan nemlig finde din TV-manual online, hvis du skriver din TV-model og søger efter koden ‘WMDRM’, så kan du se, om dit TV er en af de modeller, der er blevet ramt af den pludselige ændring.
På Netflix’ hjemmeside fremgår der også en liste over apparater, der er et alternativ til den indbyggede TV-app. Du kan finde listen her.