Sjov video: Teenagere reagerer på Windows 95
For alle, der husker verden før Wi-Fi og iPads, er denne video virkelig morsom
Ren nostalgi: Husker du verden fra dengang vi ikke havde smartphones? Eller tablets? Eller Wi-Fi?
Dengang den eneste måde at tilgå det store stygge Internet var at bruge sin telefon-linje (som sad fast med ledning i væggen), fordi modemmet “ringede op”?
Det var tider! Dengang havde vi ikke helt så travlt, der var i hvert fald god tid til at vente på, at computeren startede op – man var nødt til at være tålmodig, der var ikke andre muligheder. I dag har de fleste af os vænnet os til, at internettet kun er få fingertryk væk. Men dengang kunne vi more os med et slag Minestryger eller måske endda 7-kabale.
I dag er de fleste teenagere fortabt uden Wi-Fi og hurtig, nem adgang til internettet.
Se i videoen her, hvordan teenagere reagerer på den Dell-maskine med Windows 95 – der er garanti for et par gode grin.