Sjældent foto af dronningen og nu 99-årig prins

Majestæten og prins Philip markerer hans 99 års fødselsdag med helt nyt foto taget foran Windsor Castle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er yderst begrænset, hvad man har set til britiske prins Philip siden han trak sig fra sine officielle pligter tilbage i 2017.

Artiklen fortsætter under videoen

Han har siden midten af marts måned levet et liv i corona-isolation på Windsor Castle sammen men sin hustru, dronning Elizabeth, og det er også her, de i dag den 10. juni kommer til at fejre hans 99 års fødselsdag. Mere eller mindre helt for sig selv på grund af Covid-19 krisen.

I forbindelse med fødselsdagen har Buckingham Palace frigivet et helt nyt og aldeles sjældent billede af parret, hvor de sammen står foran slottet. Det beretter blandt andet BBC.

Det er første gang, man overhovedet ser noget til prinsen siden den 24. december i fjor, hvor han blev fotograferet i forbindelse med, han forlod King Edward VII Hospital i London. Her havde han været indlagt i fire dage til observation for ‘en underliggende sygdom’.

Sidst offentligheden hørte fra dagens fødselar var da han i april måned udsendte en pressemeddelelse, hvor han takkede de britiske personalegrupper, der udfører essentielle pligter under corona-pandemien.

Det nye foto kommer i kølvandet af, at kongehuset i forrige uge offentliggjorde et andet billede, der viser dronningen ridende på en pony.

Powered by Labrador CMS