Sjælden “lussing” til Rihanna
Selv en superstjerne må se i øjnene, at træerne ikke vokser ind i himlen
Superstjernen Rihanna, der stammer fra Barbados, har ud over sin fantastiske og enestående sangkarriere også fået opbygget et aldeles succesfyldt forretningsimperie. Hun har blandt andet både lanceret eget kosmetik og lingeri brand.
Nu må hun dog sande, at træerne ikke bare lige vokser ind i himlen.
Artiklen fortsætter under videoen
Stjernens luksus-tøjmærke ‘Fenty’ hun præsenterede i samarbejde med modegiganten LMVH, Moët Hennessy Louis Vuitton, for efterhånden et par år siden, har ikke fået fat som forventet og det får nu konsekvenser.
Ifølge modemagasinet WWD har parterne simpelthen, i hvert fald midlertidigt, valgt at lægge tiltaget på hylden.
Afventer bedre tider
Brandet har ikke opdateret sin Instagram-profil siden årsskiftet og den seneste opdatering på Fentys website stammer helt tilbage fra november.
“Rihanna og LVMH er blevet enige om at sætte kollektionen og brandet på standby og afvente bedre tider,” lyder det ifølge WWD i en fælles erklæring fra parterne.
Første sorte kvinde
Med Fenty kollektionen blev Rihanna den første kvinde til at starte sit eget luksusmærke under LVMH vingerne og samtidig den første sorte kvinde til at lede et LVMH-brand.
Den franske modegigant står også bag mærker som Dior, Fendi og Marc Jacobs.
Det hører dog også med, at samarbejdet parterne imellem fortsætter. LVMH har angiveligt til agt nu at bakke op om og arbejde på at styrke Rihannas kosmetikbrands ‘Fenty Beauty’ og ‘Fenty Skin’. De vil desuden involvere sig i stjernens lingeriserie ‘Savage x Fenty’.