Sex, latex og pisk: Få et indblik i swingerlivet
Nu får seerne et indblik i livet i nogle af landets swingerklubber. Det er andet end bare sex, latex og pisk.
DR3 giver i det nye år et kig ind i en hemmelig verden. I en programrække kommer seerne med ind i swingerklub.
Swingerlivet er omgærdet af mange fordomme. Det er nemlig meget mere end sex, latex og pisk.
Gæsterne i swingerklubberne besøger barer, drikker rigelige mængder kaffe og taler om alt fra kageopskrifter til Donald Trump.
Folk fra alle dele af samfundet
Det er et dansk foreningsliv, når det er allerbedst. I swingerklubberne kommer folk fra alle dele af samfundet og uden tøj på kan alle tale sammen som ligemænd, skriver DR i en pressemeddelelse.
I otte afsnit besøger DR3 tre af landets swingerklubber i City Swingers i København, på Afrodite Club i Ringe og Tucan Club i Møsvrå ved Kolding.
’Samtaler fra swingerklubben’ har premiere på DR3 mandag den 2. januar klokken 22 og forpremiere på DR TV den 1. januar.