Sejlende superstjerne styrtede i døden fra tredje sal
Den new zealandske sportstjerne Simon Charles Dickie styrtede i døden fra en balkon i tredje sals højde. Han blev bare 66 år - og huskes for sine pragtpræstationer under tre olympiske lege.
Den ikoniske sportsmand Simon Charles Dickie er død i en alder af 66 år – den populære superstjerne styrtede i døden fra tredje sal.
Han vandt tre olympiske medaljer for New Zealand ved legene i henholdsvis Mexico (1968), München (1972) og Montreal (1976).
Faktisk var Simon Charles Dickie bare 17 år, da han – sammen med tre andre roere og en styrmand – ramte toppen i 1968 og hentede guld til hjemlandet.
Har vundet tre medaljer
Den new zealandske båd slog overraskende – men også overbevisende – den østtyske i finalen med næsten tre sekunder.
Det særlige ved sejren var også, at de fem sportsmænd aldrig før havde konkurreret sammen.
Distancen i “firer med styrmand”, som ikke har været en del af OL-programmet siden 1992, foregår over en distance på 2000 meter.
Ved legene i München og Montreal foregik dysten i “otter med styrmand” – og her vandt Simon Charles Dickie henholdsvis guld og bronze.
Faldt ned fra tredje sal
Han blev født i 1951 i Waverley i Taranaki på New Zealand.
Han er en af bare femten New Zealanders, der har vundet to eller flere olympiske guldmedaljer.
Simon Charles Dickie var – efter han sagde farvel til sporten – indehaver af et event-firma i Taupo.
Han døde onsdag den 13. december 2017 efter han ved et uheld faldt fra en balkon på tredje sal.