Seinfeld-skuespiller død af et slagtilfælde
"Miami Vice", "Seinfeld" og "Greys Hvide Verden". Disse serie-hit var Julio Oscar Mechoso med i - og han spillede også store roller i mange spillefilm. Nu er han død - Julio Oscar Mechoso blev bare 62 år.
Skuespiller Julio Oscar Mechoso blev bare 62 år – så ville hans hjerte ikke mere.
Han var født på Cuba men kom hurtigt til USA, hvor han voksede op i Florida.
Allerede i sine 20’ere begyndte Julio Oscar Mechoso at få roller i en række tv-serier.
Var med i “Seinfeld”
Ifølge Miami Herald døde Julio Oscar Mechoso af et hjerteanfald lørdag den 25. november.
Han er især kendt for sine bidrag til “Seinfeld” og “Miami Vice” – og senest var han også en del af populære “The Big Bang Theory” og “Grey’s Anatomy”, der herhjemme hedder “Greys Hvide Verden”.
Julio Oscar Mechoso fik også roller på det store lærred – blandt andet i “The Legend of Zorro”, “Jurassic Park III” og den roste “Little Miss Sunshine”.
En helt ekstrem tomhed
Hans ven gennem det meste af voksenlivet, den Oscar-nominerede skuespiller Andy Garcia, skrev en følelsesmæssig stærk hyldest til Mechoso kort efter hans død:
“Hvordan kan man udtrykke det ekstreme tab og den ekstreme tomhed, som man føler nu og for evigt,” skrev han i et brev ifølge Miami Herald.
“Et pludseligt tab er altid uretfærdigt, men i tilfældet med min ven og min soulmate er det større end den, som jeg har oplevet tidligere.”
Man kan læse mere om Julio Oscar Mechoso på Imdb.com.