Se hvorfor: “Ukendt” kongelig er hamrende populær

Skønt han kun er nummer 25 i den britiske tronfølge er 19-årige Arthur Chatto hamrende populær.

Arthur Chatto – i midten – var med til det royale bryllup mellem prins Harry og hertuginde Meghan i 2018. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

19-årige Arthur Chatto lever sit liv som så mange andre unge på sin alder.

Han læser kunsthistorie på universitetet i Edinburgh, tager på misundelsesværdige og dyrker fitness. Og, nå ja, så er han nummer 25 i den britiske tronfølge.

Han er nemlig barnebarn af afdøde prinsesse Margaret – dronning Elizabeths søster – og søn af Lady Sarah Chatto og Daniel Chatto.

Det gør ham til prins Harry og prins Williams grandfætter. Han var desuden med til Harry og Meghans bryllup i 2018.

Vanvittigt populær på Instagram

Trods sin beskedne position i det royale hierarki, har han et antal følgere på sociale medier, der er en konge værdig.

I skrivende stund nærmer han sig 100.000 følgere på Instagram.

Og hvordan lykkes det så en fyr uden royale titler, der knapt er blevet voksen? Tja, tag selv et kig:

Den unge mand er nemlig aldeles ikke bleg for at vise sig selv frem for verden.

19-årige Chatto har – lige som prins William og prins Charles – tidligere gået på prestigeskolen Eton College, og har også aftjent sin værnepligt.

Powered by Labrador CMS