Se her: Modig prinsesse viser afslørende billede af sig selv

Prinsesse Eugenie lider af skoliose i så slem grad, at hun har måttet lade sig operere for det. Nu viser hun et barskt røntgenbillede frem.

Se billedet på prinsessens Instagram-opslag i bunden af artiklen. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske prinsesse Eugenie går rundt med flere metalklemmer og stave i rygsøjlen. Det viser hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et røntgenbillede af, hvordan hendes ryg ser ud.

Som 12-årig blev prinsessen diagnosticeret med skoliose, der giver skævhed i ryggen i en sådan grad, at det kan kræve behandling og operationer.

For prinsesse Eugenie betød det, at hun måtte under kniven og have sat metal ind i rygsøjlen for at stive den af.

Det er første gang, prinsessen viser billedet af, hvor hårdt medtaget hendes ryg er.

– I dag er det international skoliosedag, og jeg er meget stolt af at dele mit røntgenbillede for første gang, skriver prinsesse Eugenie, der takker personalet på The Royal National Orthopaedic Hospital for deres store arbejde.

– De sørgede for, at jeg fik det bedre, skriver hun.

Prinsesse Eugenie er datter af prins Andrew og barnebarn af dronning Elizabeth. Hun skal til efteråret giftes med sin kæreste, Jack Brooksbank.

Se opslaget her:

 

Powered by Labrador CMS