Se foto: Frederik på hemmeligt militærbesøg

Den danske kronprins besøgte i slutningen af januar flyvevåbnet, som er på øvelse i Frankrig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik har i slutningen af januar været i Frankrig for at besøge det danske flyvevåben.

Det afslører kongehuset på sin officielle hjemmeside og Instagram-konto.

Uniformsklædt kronprins

Kongehuset har delt et foto af en uniformsklædt kronprins, der kigger på et kort sammen med en fransk militærmand.

– Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har i dagene 30. – 31. januar besøgt Flyvevåbnets øvelse “Winter Hide” i Frankrig, står der i teksten til billedet.

– Her har øvelsen til formål at give danske piloter mulighed for at træne i januar og februar, hvor flyvninger i Danmark besværliggøres af frost, tåge og vind, skriver kongehuset.

Hemmelig mission

Kronprins Frederiks visit i Frankrig har været hemmeligholdt og har ikke fremgået af det danske kongehus’ officielle kalender.

Besøget er først blevet offentliggjort, efter det fandt sted.

Karriere i flyvevåbnet

Den 48-årige tronarving har selv gjort karriere i flyvevåbnet. Hans militære uddannelse begyndte allerede i 1986 som rekrut ved Den Kongelige Livgarde.

I 2000 blev Kronprins Frederik kaptajn af reserven i flyvevåbnet, og to år efter blev han major af reserven samme sted. I 2004 blev kronprinsen udnævnt til oberstløjtnant i flyvevåbnet, og seks år senere blev han oberst. I dag er kronprinsen generalmajor i flyvevåbnet.

Kronprinsens mange udnævnelser i flyvevåbnet er i øvrigt kun et udpluk af den kommende konges samlede militære karriere.

Se billedet her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS