Se foto: 90-årig dronning indtager Twitter

Den britiske monark rundede det skarpe hjørne 21. april og takker nu for de mange fødselsdagshilsner på det sociale medie.

Offentliggjort Sidst opdateret

I en alder af 90 år har dronning Elizabeth oplevet ni årtier, et årtusindskifte, en verdenskrig og ikke mindst udviklingen af de sociale medier.

Den britiske monark fyldte 90 den 21. april og efter en maratonfejring af mærkedagen, takker hun nu for de mange, mange fødselsdagshilsner på Twitter.

Indtager Twitter med billede

Der sker på et foto, som Kensington Palace har lagt op på sin officielle Twitter-profil. På billedet sidder den 90-årige regent i de kongelige, guldbeklædte gemakker med en tablet foran sig.

– Jeg er meget taknemmelig for de mange søde digitale meddelelser, jeg har modtaget, og vil gerne takke jer alle for jeres venlighed. Elizabeth, skriver den britiske monark.

Bekræfter det er dronningen

Kongehuset bekræfter også i to tweets, at det er regenten i egen høje person, der har forfattet teksten.

– Tweetet var personligt afsendt af Hendes Majestæt Dronningen, skriver Kensington Palace og tilføjer:

– Dronningen har tweetet for at takke alle, der har sendt søde beskeder på de sociale medier i anledning af sin fødselsdag, lyder teksten til billedet, der er prydet med et symbol af en kongekrone.

Tilbage i oktober tweetede den på daværende tidspunkt 89-årige dronning sin første besked på det sociale medier i anledning af en udstillingsåbning.

– Det er en fornøjelse at åbne informationsalder-udstillingen i dag på videnskabsmuseet, og jeg håber, at folk vil nyde besøget, skrev dronning Elizabeth.

Se tweet-billedet her:


Og læs selve dronningens tweet her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS