Se dronning Elizabeths herlige video

Buckingham Palace fejrede dronning Elizabeth med et meget specielt opslag på Instagram.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronningen Elizabeth fyldte tirsdag den 21. april 94 år og selv om coronakrisen satte en stopper for egentlige festligheder, så blev hun trods alt fejret. Først og fremmest elektronisk.

Artiklen fortsætter under videoen

Blandt andet af Buckingham Palace, der havde være i de private arkiver i Royal Collection Trust for at grave nogle pragtfulde gamle, private filmoptagelser af dronningen frem.

De blev på selve dagen delt på kongefamiliens Instagram-profil til stor glæde for monarkens fans. Opslaget har på bare et par dage haft næsten 1,5 millioner visninger.

“Tak for de mange hilsener på dronningens 94 års fødselsdag,” står der i opslaget.

Optagelserne, der er sort-hvid, viser dronningen lege mens hun var helt lille og stadig prinsesse. Blandt andet med sin lillesøster, prinsesse Margaret. Desuden situationer af fødselaren som aktiv i naturen og højt til hest.

Andre medlemmer af den kongelige familie tyede også til de sociale medier for at ønske majestæten tillykke. Blandt andet prins William og hertuginde Kate, der delte et billede af sig selv sammen med dronningen via deres Kensington Royal Instagram-konto.

“Ønsker hendes Majestæt Dronningen en glædelig 94-årsdag i dag,” skrev de i opslaget.

Dronningens ældste søn, prins Charles var ligeledes på Instagram med en gratulation. Den var ledsaget af et billede af ham selv som helt lille sammen med sin mor.

Under normale omstændigheder skulle dronningens fødselsdag være officielt markeret med det traditionelle Trooping the Colour arrangement den 13. juni. Men også det er aflyst på grund af pandemien.

Powered by Labrador CMS