Se de kongelige i grimme julesweatre for velgørenhed

De kongelige er blevet klædt ud for velgørenhed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Har du altid gerne villet vide, hvordan en jul hos de kongelige er? Hvordan de ser ud i afslappet tøj siddende rundt om kaminen. Nu har du chancen! For onsdag (7. december) blev alle de kongelige klædt ud i julesweatre hos Madame Tussauds i London. Det skriver mediet Rare.

Kongehuset støtter en god sag

Kongehuset har selv givet tilladelse til den festlige påklædning. Ideen kommer fra den britiske velgørenhedskampagne “Save the Children’s Jumper Day. Kampagnen finder sted 16. december og folk opfordres til at tage deres pæneste julesweatre på og donere til sagen.

Dronning Elizabeth er blevet iført en grøn, glimtende sweater med en kronet corgi på maven. Dronningen er kendt for sine fire elskede corgi-hunde. Prins Harry har også fået en grøn sweater, denne er med en sød pingvin. Prins William og prinsesse Kate deler en kæmpe-sweater, der passer dem begge.

– Vi er glade for at kunne støtte sagen ved at lade vores royale voksfigurer være en del af kampagnen på en stilfuld måde, siger Edward Fuller, der er manager for Madame Tussauds i London.

Gæsterne hos Madame Tussauds kan i hele december se den kongelige familie i deres julesweatre.


 

Powered by Labrador CMS