Se billederne: Halsbrækkende stunt
Illusionisten David Blaine hoppede ud i endnu et halsbrækkende stunt onsdag.
Med næven omkring en klynge af omtrent 50 balloner var det David Blaines idé, at han skulle svæve hen over en del af ørkenen i den amerikanske stat Arizona.
Se billeder fra turen i galleriet ovenfor.
Artiklen fortsætter efter videoen
Onsdag lykkedes det – og det kunne hele verden følge med i på YouTube, hvor han livestreamede det halsbrækkende stunt.
Det skriver CNN.
Stuntet, som David Blaine har valgt at kalde Ascention (Opstigning red.), startede onsdag morgen. Ved hjælp af 50 heliumballoner steg han til vejrs. Omkring en time senere kunne han slippe ballonerne og lande ved hjælp af en faldskærm.
Undervejs havde han planlagt at nå en højde på 18.000 fod, men endte helt oppe ved 24.900 fod, som er cirka 7,5 kilometer oppe i luften.
David Blaine er kendt for at udføre stunts, som de fleste helst ville undgå at blive kastet ud i. Det samme sagde han om sit nylige stunt.
– Hver eneste stunt, jeg nogensinde har lavet, handler om udeholdenhed og at presse sig langt ud over, hvad man troede, var muligt. Jeg kan ikke forestille mig, at der er mange, der ville drømme om at gøre det, sagde han, inden han kastede sig ud i stuntet.
Da han landede, var han imponeret og forklarede, at det var en fantastisk oplevelse.