Se billederne: Dronningen deltager ved vigtig fest

Dronningen deltager søndag i en særlig festgudstjeneste i anledning af 100-året for Genforeningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

2020 markerer 100-året for Genforeningen, og den vigtige begivenhed er allerede blevet fejret vidt og bredt i Danmark.

Søndag klokken 10 markeres genforeningen med Sønderjylland således ved en særlig festgudstjeneste i Københavns Domkirke, hvor Dronning Margrethe deltager.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det fremgår af Kongehusets hjemmeside.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra gudstjenesten.

Gallamiddag fredag

I fredags markerede Regeringen også 100-året for Genforeningen med en gallaforestilling på Det Kongelige Teater.

Ved ankomsten fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at det er vigtigt at markere genforeningen, fordi den foregik på en særlig måde.

– Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark, gjorde vores forfædre det på en helt særlig måde – folkeafstemning, fredeligt, ordentligt og demokratisk, sagde hun til TV2.

To folkeafstemninger i februar og marts 1920 betød, at den nye dansk-tyske grænse i Sønderjylland blev flyttet sydpå til Kruså.

15. juni 1920 overtog Danmark formelt administrationen over det genforenede Sønderjylland. Denne dato regnes som den officielle genforeningsdag.

Powered by Labrador CMS