Se billederne: Dronning Margrethe er flyttet
Dronning Margrethe flyttede tirsdag residens fra Amalienborg til Fredensborg Slot. Se billederne her!
Tirsdag flyttede dronning Margrethe residens fra Amalienborg til Fredensborg Slot, som benyttes af regentparret om foråret og efteråret.
Indbyggere og spejdere fra hele Fredensborg, som med fakler i hænderne og ni høje hurraråb bød dronningen velkommen tilbage i slottet, skriver Billed-Bladet.
Der var en velkomsttale af borgmester Thomas Lykke Pedersen, hvor han blandt andet bad dronning Margrethe overbringe en særlig hilsen til prins Henrik.
Prins Henrik var ikke til stede. Han var til begravelse i Frankrig, da hans svoger pludseligt døde.
Forårsvelkomsten til Fredensborg Slot sluttede som altid med at alle sang “Der er et yndigt land”, skriver Billed-Bladet.
Bygget som jagtslot
Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. af arkitekt J.C. Krieger. Hovedslottet stod færdigt i 1722, mens Slotskirken først stod færdig i 1726. Fredensborg Slot er senere blevet ombygget og udvidet flere gange under blandt andre Christian 6. og Frederik 5.
Slottet er omgivet af en slotshave på ca. 120 ha., og i 1995 opførtes et orangeri i tilknytning til slottets urtehave.
I dag danner Fredensborg Slot ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset, og der holdes blandt andet fødselsdagsfester og gallatafler i anledning af statsbesøg. Ved statsbesøg er der tradition for, at det besøgende statsoverhoved med en diamant skriver sit navnetræk på en af slottets glasruder.
Se billederne øverst i artiklen…