Scorer kæmpegevinst på 34 millioner

En spiller fra Frederikssund Kommune blev den heldige vinder af den kæmpestore pulje i Vikinglotto

Den nybagte mangemillionær kan nu se frem til, at den skattefrie kæmpegevinst ryger ind på kontoen.
Den nybagte mangemillionær kan nu se frem til, at den skattefrie kæmpegevinst ryger ind på kontoen.
Udgivet Opdateret

Onsdag aften var der svimlende 34.654.836 millioner kroner i puljen i Vikinglotto.

Det store millionbeløb kunne man vinde, hvis man ramte de seks rigtige vindertal samt tillægstallet. 

Og det var der en heldig spiller fra Frederikssund Kommune, der gjorde.

Vinderen spillede med fra sit PLUS-abonnement, og ud over vindertallene havde vedkommende også en gevinst på 70 kroner. 

Fjerde gang i år

Det er fjerde gang i år, at en dansker løber afsted med en førstepræmie i det nordiske lotteri.

Sidst Danske Spil kunne sende en førstepræmie afsted til en dansker i Vikinglotto, var i februar, hvor en heldig vinder fra Herlev kommune vandt næsten 28 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med den nybagte mangemillionær, som nu kan se frem til, at den skattefri kæmpegevinst ryger ind på kontoen.

Næste uges førstepræmiepulje starter på 19 millioner kroner, og der er trækning onsdag aften.

Kort om Vikinglotto

Vikinglotto startede 17. marts 1993 og trækkes fast hver onsdag aften.

Vikinglotto er et fælles nordisk spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Belgien og Slovenien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje.

Den højeste danske gevinst blev vundet i 2020, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt svimlende 206.913.776 millioner kroner.

Kilde: Danske Spil
Powered by Labrador CMS