Sårene er begyndt at hele

Royal ekspert fortæller, at det anspændte forhold mellem prins Harry og prins William er i kraftig bedring

Billedet her viser prins Harry og prins William ved afsløringen af Diana statuen i juli måned. Dominic Lipinski/Pool via REUTERS
Billedet her viser prins Harry og prins William ved afsløringen af Diana statuen i juli måned. Dominic Lipinski/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

At luften mellem de to royale brødre prins Harry og Prins William har været temmelig betændt, er næppe den store nyhed for ret mange.

Men ifølge Pearce Stewart, royal ekspert og forfatter til bogen om prinsernes mor, 'Diana: The Voice of Change', er forholdet mellem brødrene i kraftig bedring.

Det skriver US Weekly

Respekterer hinanden

Pearce Stewart fortæller også, at det samme er gældende for Kate og Meghan.

"Jeg ved, de alle fire nu jævnligt taler med hinanden via Zoom og FaceTime. De er kommet meget tæt på hinanden, siger han i et interview med US Weekly tirsdag den 24. august.

Han forklarer desuden, at de to par ser på verden med meget forskellige øjne.

- Og det bemærkelsesværdige er, at de respekterer det fuldstændigt, siger han.

Særlige øjeblikke 

Harry og William er indtil videre mødtes to gange i år. 

Først ved prins Philips begravelse i april og igen ved afsløringen af en statue af deres ​​afdøde mor, prinsesse Diana, i juli. 

Ifølge Pearce Stewart er det netop det, at dele disse følelsesmæssige øjeblikke, der har ført brødrene sammen igen.

Powered by Labrador CMS