Sara Bro samler partilederne

DR-værten inviterer til fem timers valgspecial på P4

Offentliggjort

Sara Bro inviterer på lørdag en række partiledere i studiet til en særlig valgudgave af ’Sara & Monopolet’.

Det skriver DR.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at have partilederne med i ’Monopolet’ igen. Sidste gang var de vildt gode, så jeg ser meget frem til at høre dem hjælpe lytterne med deres personlige dilemmaer, siger Sara Bro.

Sendes live

Sara bro springer ud i nyt omkring Folketingsvalget 24. marts.

Programmet har titlen ’Sara & Partilederne’ og sendes live på P4 fra klokken 9.05 til 14.00.

Undervejs vil et skiftende hold bestående af fire partiledere ad gangen tage stilling til dilemmaer, som danskerne på forhånd har sendt ind.

Mennesket bag politikeren

På den måde får lytterne mulighed for at opleve politikerne i et mere personligt og uformelt format end i de klassiske politiske debatter.

Ifølge DR skal programmet fungere som et supplement til DR’s øvrige valgdækning og give vælgerne et bedre indblik i mennesket bag politikeren.

’Sara & Partilederne’ er en del af DR’s dækning af folketingsvalget den 24. marts.

Powered by Labrador CMS