Sangstjerne led af Alzheimers: Nu er han død

Glen Campbell solgte over 45 millioner plader og toppede med "Rhinestone Cowboy" på den amerikanske hitliste.

Glen Campbell er død. Han blev 81 år. Foto: Phil McCarten/Scanpix (Arkivfoto)
Glen Campbell er død. Han blev 81 år. Foto: Phil McCarten/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Amerikaneren Glen Campbell er død. Han var en af countrymusikkens største stjerner i 1960’erne og 1970’erne.

Campbell, der blandt andet hittede med sangen “Rhinestone Cowboy”, blev 81 år.

Han døde tirsdag morgen lokal tid i Nashville, oplyser hans familie.


Dødsårsagen er ikke oplyst, men Campbell fortalte i 2011, at han var diagnosticeret med demenssygdommen Alzheimers.

Blandt USA’s bedst kendte musikere

I slutningen af 1960’erne og langt ind i det næste årti var Glen Campbell blandt USA’s bedst kendte musikere.

Han gjorde sig også som skuespiller og tv-stjerne.

Fem Grammy-priser

Han vandt fem Grammy-priser, solgte over 45 millioner plader og havde gennem karrieren 75 sange på de amerikanske hitlister. Deriblandt to gange på førstepladsen med henholdsvis “Rhinestone Cowboy” og “Southern Nights”.


I 1969 blev han nomineret til en Oscar for titelnummeret til westernfilmen “True Grit”, hvor han spillede en Texas-ranger sammen med John Wayne.

/ritzau/AP

Powered by Labrador CMS