Sangerinde dræbt: Ramt af fyrværkeri på scenen

Den spanske sangerinde Joana Sainz Garcia blev søndag dræbt på scenen, fordi hun blev ramt af fyrværkeri fra pyroteknikken.

Sangerinden Joana Sainz Garcia blev dræbt på scenen, da fyrværkeri fra koncertens pyroteknik gik af, og hun blev ramt. Foto: Scanpix/ arkiv
Offentliggjort Sidst opdateret

Ved, hvad der skulle have været et stort show søndag i Las Berlanas i Spanien, blev noget af en tragedie. Sammen med bandet Super Hollywood Orchestra skulle den 30-årige sangerinde Joana Sainz Garcia have spillet en koncert.

Men under koncerten går en del af pyroteknikken af og hun bliver ramt. Det skriver Billboard.

Bevidstløs

Sangerinden var på scenen og midt i et nummer gik der noget fyrværkeri af, som ramte hende. Hun blev bevidstløs.

Efterfølgende blev hun hastet til hospitalet, men da hun ankom blev hun erklæret død.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Mere end 1000 personer overværede ulykken, mens det også af et medie blev fanget på film.

Vil altid huskes

Efter Joana Sainz Garcias død har Super Hollywood Orchestras promoter Prones 1 SL skrevet sine kondolencer til sangerindens familie på Facebook.

På vegne af Prones 1 SL bureau, som repræsenterer Super Hollywood Orchestra og alle dens ansatte, musikere, montage og artister generelt, udtrykker vi vores allermest hjertefølte kondolencer til familie, partner og venner efter tabet af vores kollega Joana, skriver virksomheden og fortsætter:

Hun udviste altid eksemplarisk opførsel både personligt og artistisk i  sammen med hendes fantastiske menneskelige kvaliteter. Det bliver meget hårdt for os allesammen at komme os over hendes fravær. Vi vil altid huske dig, Joana.”

Ejeren af Prones 1 SL har tidligere fortalt, at dødsfaldet undersøges, da der før har været problemer med pyroteknik fra det firma, som også sørgede for det ved koncerten i Las Berlanas.

Powered by Labrador CMS