Sandsynligt Harry får diplomat status i USA

Ekspert mener ikke prins Harry vil få visumproblemer i forbindelse med at flytte til USA. Snarere tværtimod.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry og hertuginde Meghan har forladt deres palæ på Vancouver Island og er i stedet rykket til Los Angeles, USA. Først og fremmest for under corona-pandemien at være tættere på Meghans mor, Doria Ragland, der bor i den californiske by.

Artiklen fortsætter under videoen

Der har længe været tiltagende rygter om, at flytningen ville komme – dog først med virkning fra den kommende sommer.

Nu siger en ekspert, Matteo Carrera, der forsker i immigrationslovgivning ved Cardozo Law School i New York, til The Telegraph, at han ikke kan forestille sig, at Harry kan rende ind i visum vanskeligheder.

Han mener, at Harry på grund af sin formue og status efter alt sandsynlighed vil blive klassificeret som britisk diplomat og kunne indrejse på et såkaldt A1-visa.

“Med et sådan kan han komme ind i USA og efterfølgende tilpasse sig og få et Green Card”, forklarer han.

Et Green Card er et ID-kort, som attesterer, at indehaveren, der ikke er amerikansk statsborger, har fået permanent opholdstilladelse i USA.

Det er også en del i processen for egentlig immigration til USA med det formål at blive amerikansk statsborger.

Powered by Labrador CMS