Sæbeopera-veteran er sovet stille ind

Skuespilleren Marj Dusay, der spillede med i sæbeoperaen Guiding Lights, er død.

Skuespilleren Marj Dusay, der spillede med i verdens længste sæberopera, er død. Hun blev 83. Genrefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Marj Dusay sov stille ind onsdag, skriver People. Hun blev 83 år gammel.

Hun er bedst kendt for sine fantastiske præstationer i tre af tidens største sæbeoperaer. Hendes mest kendte rolle er formentlig hendes hovedrolle i sæbeoperaen Guiding Light, der er den serie, der er blevet sendt længst.

Artiklen fortsætter efter videoen

En fredelig bortgang

Det var skuespillerens steddatter Elizabeth Perine, der på Facebook bekræftede, at Marj Dusay var gået bort.

– Jeg er så ked af at meddele, at min stedmor Marj sov stille ind i går morges. Hun var noget af en kvinde, der havde en grandiost liv. Hun var elsket og vil blive savnet inderligt, skrev steddatteren.

Havde hovedrolle i sæbeopera

Marj Dusay, født Marjorie Ellen Pivonka Mahoney, var bedst kendt for sin rolle som Alexandra Spaulding i sæbeoperaen Guiding Lights, der første gang blev sendt i 1952. Hun spillede med i serien fra 1993 og frem til 2009 i 128 episoder.

For rollen blev hun faktisk nomineret til Emmy i 1995, som hun desværre ikke vandt.

Siden har hun gjort sig i forskellige roller i store sæbeoperaer. Fra 1998 og frem til 2002 spillede hun Vanessa Bennett i All My Children, mens flere danskere måske har set hende som Vivian Alamain i Horton-sagaen, som hun i 1992 spillede med i.

Stjal Spocks hjerne

Hendes skuespilkarriere startede i 1967, hvor hun havde mindre roller i Get Smart og Occasional Wife.

Men hun fik lidt af et gennembrud, da hun spillede en alien, der stjal Spocks hjerne i den originale Star Trek serie.

Siden har hun også dedikeret det meste af sin karriere til at have roller i tv-serier heriblandt Bonanza, Hawaii Five-O og Medical Center.

Powered by Labrador CMS