Sådan tackler prins Charles sin coronasmitte
Prinsen af Wales er som den første i den britiske kongefamilie blevet testet positiv for coronavirus.
Prins Charles blev mandag den 23. marts, som det første medlem af den britiske kongefamilie, konstateret smittet med coronavirus.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge Mirror viser han kun milde symptomer og har det efter omstændighederne godt.
Som kendte.dk tidligere har skrevet, er Charles og Camilla rykket til Balmororal, hvor de nu er i isolation hver for sig. Hun er nemlig også blevet testet og for hende var resultatet mere opløftende. Det var nemlig negativt.
“I overensstemmelse med regeringens og myndighedernes rådgivning isolerer prinsen og hertuginden sig nu hver for sig i hjemmet i Skotland”, lyder det i en erklæring fra en Clarence House.
Det fremgår også, at det ikke har været muligt at fastslå, hvordan og af hvem prins Charles er blevet smittet, da han har udført ganske mange opgaver i tiden op til den 13. marts, hvor han stoppede med at udføre officielle pligter.
Mirror skriver også, lægerne mener, at netop fredag den 13. marts er det tidligste, Charles kan have været smittebærer og desuden, at han lige siden har arbejdet hjemmefra.