Sådan: Prins Charles springer ud som modemand

Storbritanniens kommende konge går sammen med italienske Yoox Net-a-Porter om tøjkollektion til både kvinder og mænd.

Offentliggjort Sidst opdateret

I sommeren 2020 lancerer prins Charles lancerer sin egen og bæredygtige mode-kollektion. Det sker via prinsen velgørenhedsorganisation The Prince’s Foundation, der har allieret sig med italienske Yoox Net-a-Porter omkring projektet. Der er tale om en efterårs- og vinterkollektion, der henvender sig til både kvinder og mænd.

Projektet lanceres under navnet The Modern Artisan  og sigter mod at samle kunsthåndværk, tekstil og databaseret design gennem avanceret og bæredygtig fremstilling. Samarbejdet skal samtidig bidrage til klæde unge studerende fra såvel Storbritannien som Italien på til at skabe succes i det hurtigt voksende, digitale landskab. Det skriver Harpers Bazaar.

Artiklen fortsætter under videoen

The Modern Artisan kollektionen designes i Italien og produceres England, og vil være et vigtigt udtryk for, hvordan talent og teknologi kan arbejde på tværs af både faglige og fysiske grænser.

– Projektet er en del af et langsigtet partnerskab mellem Yoox Net-a-Porter og The Prince’s Foundation, og skal hjælpe med at ruste en ny generation af dygtige mænd og kvinder til at sammensmelte traditionel håndværk og digitalt tilført kreativitet. Vigtigst af alt skal det være bæredygtigt og dermed i overensstemmelse prinsens dedikerede arbejde gennem 40 år for en mere bæredygtig verden, forklarer Federico Marchetti, der er formand og administrerende direktør for Yoox Net-a-Porter.

Alt overskud fra salget af kollektionen går til The Prince’s Foundation, som bakker op om studerende indenfor traditionel design og arkitektur. Den vil blive solgt hos Net-a-Porter, Mr. Porter, The Outnet og Yoox.

Dette er iøvrigt ikke første gang et medlem af den britiske kongefamilie præsenterer en mode-kollektion. Prinsens svigerdatter, hertuginden af Sussex, lancerede forgangne sommer en arbejdstøj- kollektion i samarbejde med organisationen Smart Works.

Powered by Labrador CMS