Sådan klarer Margrethe og Henrik krisen

I følge prins Henriks mangeårige ven vil regentparret klare sig gennem krisen.

Offentliggjort Sidst opdateret

I sidste uge blev der atter pustet til ilden i det royale ægteskab.

Prins Henrik fortalte i et interview med Se og Hør, at han ikke vil begraves sammen med dronning Margrethe i Roskilde Kirke.

Strid om Henriks titel

Striden bunder i, at dronning Margrethe ikke vil tildele prins Henrik titlen “kongegemal”.

Desuden fortalte prinsen i interviewet, at dronning Margrethe gjorde “ham” til narren.

Dronning Margrethe opholder sig  øjeblikket på prinsens vinslot Chateau de Cayx i Frankrig, skriver BT.

Mangeårig ven: -De skal nok løse krisen

I følge prins Henriks mangeårige ven, modeskaberen og forretningsmanden Erik Brandt skal regentparret nok løse krisen:

– Prinsen har lige været igennem en operation, og han er irritabel. Det er der ingen tvivl om. Men det er min klare opfattelse, at han og dronningen sætter sig ned sammen som alle andre ægtefæller og løser dette sammen, siger Erik Brandt til BT.

Sådan vil Kongehuset håndtere krisen

Det bliver dog svært at holde krisen inden for Kongehusets tykke mure:

– Det der er helt specielt ved være kongelig, er at det offentlige og private bliver viklet ind i hinanden på en måde, som man ikke ser i andre jobs. Her er det nemlig en del af jobbet at være gift med en bestemt person. Og hvor familien er en ganske central del af jobbet, siger historiker og kongehusekspert, Lars Hovbakke Sørensen, til BT.

Han er dog ikke i tvivl om, hvilken strategi Kongehuset vil bruge. Krisen vil blive tiet ihjel.

Powered by Labrador CMS