Sådan holder dronning Margrethe sig i god fysisk form
Interessen startede for mange år siden, og den er aldrig forsvundet igen.
Hvordan holder dronning Margrethe sig i form? Løber hun ture med Frederik, eller spiller hun måske golf? Ingen af delene, åbenbart.
Billedbladet skriver, at dronningen istedet holder sig fysisk og mentalt i form med noget, de færreste danskere nok dyrker, hvis vi skal være ærlige.
Svaret er ballet, og Billedbladet skriver, at dronningen blev en del af et ballethold på foranledning af dronning Ingrid.
– Det er unægtelig en noget sjovere måde at motionere på end bare at lave gymnastik og kedelige strækøvelser, siger Margrethe i bogen ”Eventyrdronningen,” som Billedbladet citerer fra.
Bogen Eventyrdronningen handler om dronningens udstilling af samme navn, som man kan se på Amalienborgmuseet.
Op til åbningen af udstillingen åbnede dronningen op for sin kreative proces, og hun har i den forbindelse løftet sløret for, at hun ikke gerne arbejder sammen med andre, når hun skal være kreativ.
– Jeg er bange for, at jeg sidder alene med det. Helst helt for mig selv. Så er der ro på. Jeg har ikke været så god til at vise mine børnebørn, hvordan man kan gøre. Det burde jeg måske have gjort. Men jeg arbejder bedst for mig selv og er nok lidt for egoistisk til at kunne sprede det ud til andre, sagde dronningen til Billed-Bladet dengang.