Sådan går det med kræftforløbet

Line Baun Danielsen tæller ned 

Offentliggjort

Line Baun Danielsen nærmer sig et vigtigt vendepunkt i sit kræftforløb.

På Instagram fortæller den 63-årige tv-vært, at hun nu har gennemført sin 14. og næstsidste strålebehandling.

- Jeg tæller ned til den sidste i morgen. Det har været en hård uge på alle måder - jeg har ramt strålemuren, så enkelt er det, skrev hun ærligt til sine følgere.

Line Baun Danielsen.

Forløbet har været krævende, men Line Baun Danielsen ser frem til at kunne lægge behandlingen bag sig.

Samtidig ønsker hun at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre i samme situation.

Gode råd fra andre

- Jeg har skrevet et blogindlæg, som jeg poster i morgen. Det er gratis og til fri afbenyttelse - et indlæg om, hvordan det har været, og med gode råd til andre, der skal igennem eller er midt i et stråleforløb, lyder det.

Forløbet begyndte i juni, hvor Line Baun Danielsen fik den besked, ingen ønsker at høre.

Ufatteligt lange uger

- Jeg fik konstateret brystkræft den 25. juni på min ældste søns fødselsdag. Jeg blev opereret den 8. juli, hvor man fjernede to ondartede knuder og to lymfer. Jeg ventede i tre ufatteligt lange uger på svar fra operationen om, hvor alvorligt det var, og hvad den videre behandling gik ud på, fortalte hun tidligere.

Siden har hun åbent delt både opture og nedture, og hun understreger, at selvom kræften har budt på store udfordringer, så er håbet og støtten fra omgivelserne en vigtig drivkraft.

Powered by Labrador CMS