Sådan forkæler de Victoria

Kronprinsessen kan glæde sig til at blive fejret lige fra morgenstunden, når hun torsdag fylder 45 år

Udgivet Opdateret

Svenske kronprinsesse Victoria fylder torsdag 45 år.

Og går det som det plejer, så vil hun blive fejret af dem hun holder allermest af lige fra morgenstunden.

Jordbærtærte og sang

I kronprinsessefamilien er der nemlig en helt særlig fødselsdagstradition, prins Daniel gør en dyd ud af at holde i hævd.

Det forklarer Svensk Damtidning journalist Ellen Myrgård Lindén i en artikel i mediet.

- Prinsen værner meget om fødselsdagsmorgenen, som altid foregår på samme måde. Sammen med parrets børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, vækker Daniel sin elskede hustru med jordbærtærte og sang. Det er en tradition, han holder stenhårdt fast ved. Og det er kun de fire, der er med, fortæller hun.

En dag spækket med arrangementer

Victorias fødselsdag bliver altid fejret på Öland og med Victoriadagen, der er spækket med offentlige arrangementer dagen lang, og som altid slutter med Victoriakoncerten, hvor de hotteste, svenske navne underholder.

Så i løbet af dagen er der ikke mange private stunder for den lille familie.

Altså lige bortset fra morgenhyggen.

Det svenske kronprinsessepar og børnene prinsesse Estelle og prins Oscar.
Det svenske kronprinsessepar og børnene prinsesse Estelle og prins Oscar.
Powered by Labrador CMS