Sådan bliver kongeparret fejret
Den danske kongefamilie får base på Kongeskibet Dannebrog under fejringen af det norske kongepar.
Norges kong Harald og dronning Sonja bliver fejret i anledning af de begge fylder 80 år.
Kong Harald fyldte 80 år i februar, mens dronning Sonja fylder 80 år den 4. juli.
Nu bliver kongeparret fejret. Det sker den 9.-10. maj.
Mellem 30 og 40 gæster fra Europas kongehuse samt præsidentparret fra Island og Finland deltager i arrangementet, oplyser det norske kongehus.
Der synges fødselsdagssang
Den 9. maj klokken 17.30 starter fejringen.
Klokken 18.30 synges der fødselsdagssang for kongeparret, der kommer ud på slotsbalkonen sammen med mange af de royale gæster.
Om aftenen er der gallamiddag på slottet. Festklædte gæster ankommer til slottet mellem klokken 19 og 19.15.
Festmiddag
Den 10. maj foregår sætter fejringen sit præg på centrum af Oslo.
Regeringen inviterer til en festmiddag i Operaen for kongeparret og 300 gæster.
Sent om aftenen vil der være fyrværkeri uden for Operaen.
Prins Henrik kommer ikke
Fra Danmark deltager dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie. Prins Henrik kommer ikke – han har meldt afbud.
Kongeskibet Dannebrog er base for den danske royale familie. Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj ved Akershus.