Så flot bor sangfuglen: Se det luksuriøse bjælkehus

Den unikke bolig er bygget i grantømmer.

Udgivet Opdateret

For mange har hun været en fast stemme på livets soundtrack. Sangerinden Lis Sørensen har siden 70’erne sunget sig til tops i musikbranchen, men nu har hun – ligesom tusindvis af andre danskere – også meldt sig ind i en kamp af en helt anden art.

Her handler det ikke om nodehæfter, men om tilstandsrapporter. Ikke om spotlight, men om naturligt lysindfald. Og ikke om højtalere sat til højeste lydstyrke, men om at have så meget ro som muligt.

I løbet af sommeren satte Lis Sørensen og hendes mand, Jan Sivertsen, nemlig deres luksuriøse bjælkehus i Gentofte til salg, og dermed sætter de to musikere muligvis snart punktum på deres tid i huset – efter næsten tyve år som ejerne.

Det skriver Boliga Kendte.

Kombinationen af luksuriøst hjem og attraktivt placering får – som så ofte på boligmarkedet – dog også prisen til rykke op i de højere lejer.

Helt præcist er villaen udbudt til 10.900.000 kroner.

Dermed er boligen i følge Se & Hør steget en del siden Sørensen og Sivertsen selv købte ejendommen tilbage i 1998.

Grantømmer og Rododendron

Det er en unik bolig, der er sat til salg. Dens 239 kvadratmeter breder sig over et enkelt plan, og så er det bygget i grantømmer.

Indendøre vil man kunne indrette sig blandt boligdetaljer som ovenlysvinduer, skydedøre og loft til kip. Mens familiens yngre generationer kan fordele sig i de tre børneværelser, og forældrene kan foretrække til deres separate afdeling.

Desuden er der i følge Boliga Kendte et sortmalet køkken med adgang til alrummet, mens der er en stue med åbent ildsted. Uden for bjælkerne er der en have med rododendron-buske, træer og masser af terrasser.

Lis Sørensen har haft en lang musikalsk karriere – blandt andet som en af frontfigurerne i Shit & Chanel – og som sangerinde med hits som for eksempel ‘Mine øjne de skal se’. Jan Sivertsen er trommeslager.

Ægteparret meldte ud i løbet af sommeren, at de efter 29 år sammen skal skilles.

Powered by Labrador CMS